“Belsazar Vermouth – Dry 75 cl. 19%” er blevet tilføjet til din kurv. Se kurv
Valle Reale Vigneto Sant’Eusanio Montepulciano D’Abruzzo 2020 (ECO) 75 cl.
Vale Reale – Italy
Montepulciano druerne til denne vin dyrkes på vinmarken Sant’Eusanio, som er vingårdens mindste og højst beliggende vinmark (1 ha. i 497 m. o.h.). Jordbunden her er mager og meget stenholdig og pga. markens højde, oplever man ekstremt lave temperaturer om natten. Modningen af druerne er derfor længere end på de andre vinmarker, men kvaliteten af druerne er samtidig højere. Vinstokkene er plantet i 1999, men først i 2009, da vinstokkene begyndte at give topresultater, besluttede man at producere vinen lavet 100% på parcellen, som i dag dyrkes økologisk.
Vinen gæres og modnes (8 mdr.) på ståltanke for at bevare den umiddelbar frugtkarakter. Den har både Abruzzos koncentrerede og komplekse træk, men samtidig en aroma og en finesse som er sjælden for så kraftig en vin. Den vil være en god ledsager til grønsagsretter, fjerkræ, kalv – gerne med tomater og hvidløg.
Vingården Valle Reale ligger på grænsen mellem nationalparkerne Gran Sasso og Maiella lige i nærheden af Laga-bjergene, som i mere end hundrede år har været kendte for at være hjemstedet for Mariscano-ulven.
Terroir’en omkring Valle Reale er ret forskellig fra resten af Abruzzo området. Det umiddelbare naboskab til bjergene og højden, hvor vinstokkene vokser (300-350 m.o.h.) giver store temperatursvingninger mellem dag og nat, noget som giver et langt modningsforløb for druerne og derved meget mere finesse, aroma og nuance i vinene.
Det er den unge generation i familien Pizzolo, Leonardo Pizzolo, som i dag ejer og driver denne historiske ejendom, assisteret af ønologen Giulio Vecchio og rådgivende ønolog Leonardo Valenti. I forlængelse af at man i mange år har praktiseret en bæredygtig produktion på gården, tog man i 2009 skridtet til en fuld kontrolleret økologisk produktion og blev i 2012 certificeret økologisk.