Udgave sommeren 2023 – Max 1 flaske/kunde – Kun 1 flaske på lager – Sendes ikke – Afhentes i butik
En meget længe ventet udgivelse fra Springbank: den første 30-år-gamle whisky fra det lille destilleri i Campbeltown i umindelige tider. Denne yderst sjældne aftapning findes i kun 1.400 flasker på verdensplan. Whiskyen er lagret på bourbon- og sherryfade og den er tappet ved Springbanks klassiske 46% alkohol.
Farve: Rav.
Duft: Karakteristisk Springbank-”næse” med tropisk frugt (ananas), ganske svag røg, fersken og vanilje.
Smagsnoter: Sødmefuld og citruspræget, med hints af kokos, citronskal og fjern tørverøg.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 ”parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. ”Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.
Uanset hvilken variant man har hang til, er Springbank værd at stifte bekendtskab med. Det er mange whiskynørders yndlingsdestilleri og det af gode grunde! Som det eneste destilleri i Skotland malter de selv al den byg de skal bruge. Der tilsættes aldrig farvestof, og whiskyen kølefiltreres ikke.
You've switched the language and there are items in the cart. If you keep the Dansk language, the cart will be emptied and you will have to add the items again to the cart.