Mørk, moden og intens med saftige frugtnoter og et strejf af peber – klassisk Zinfandel. Superfyldige noter af mørke bær og sødmefulde blommer i smag og aroma.
92 POINT
WineWherEver
“FYLDIG, VARM OG IMØDEKOMMENDE”
Californisk Zinfandel som vi bedst kender den. Saftig med sødmefuld frugt, noter af tørrede frugter som figner og dadler, amaretto, kirsebær og et knips julekrydderier. Den bliver sammenholdt af en tilpas mængde syre, som skaber en essentiel balance. Fyldig, varm og imødekommende.
91 POINT
Mad & Monopolet
“SÅ KAN DU GODT SPÆNDE SIKKERHEDSSELEN”
Så kan du godt spænde sikkerhedsselen – nu er der Zinfandel fra Rocky Ridge i glasset, og den er præcis, som du kan forvente, stor Zinfandel fra Californien er – masser af duft og smag! Den byder på en kæmpe frugtsymfoni af hele paletten – solbær, brombær, boysenbærmarmelade, lakrids, friskkværnet peber, mørk chokolade og varme krydderier. I munden er den fyldig, har masser af powerfrugt, som giver et godt bid og slutter af med et brag. Sæt den til en omgang grillmad, så har du en god ledsager.
Vinministeriet
“RUND OG BLØD”
I duften finder man modne røde frugter, kogt frugt, samt lidt eg. I smagen finder man igen moden rød frugt, blomme marmelade og eg. Vinen er virkelig sød, men også rund og blød. Det er meget klassisk Zinfandel, med en sødme der er lidt over gennemsnittet for denne type vin. Den er simpel og ukompliceret, og vil uden tvivl finde et stort og tilfreds publikum med dens umiddelbare og ligefremme frugtsødme.
Klassisk, ærkeamerikansk Zinfandel, som vi elsker den. Fyldig rødvin, som indfanger essensen af Californiens flotte og lange vintraditioner. Vinen er kendt for sin intense smagsprofil og er et oplagt valg til retter med rødt kød – tænk på saftige steaks, grillet lam eller en klassisk burger med masser af smag. Dens fylde og dybde gør den også perfekt til en bred vifte af robuste gryderetter, grillmad, krydrede pølser eller endda en vildtragout. Vinens krydrede kompleksitet spiller godt sammen med retter, der har dybe, intense smage, mens dens frugtagtige karakter giver et frisk pust, der balancerer de tunge elementer. Kort sagt, denne Zinfandel er en alsidig ledsager til mange måltider, og dens ægte, amerikanske karakter gør den til et sikkert hit, uanset om den serveres til hverdagsretter eller en særlig middag.