Plymouth Gin er produceret på 7 forskellige ingredienser: Enebær, koriander, angelika rod, citronskal, appelsinskal, iris rod og kardemomme.
På grund af den større mængde rod- ingredienser end den normale London dry gin, har denne gin en knap så tør smag, hvilket giver den en mere “jordlig” smag, og en mere glat enbær smag.
Plymouth Gin er en unik gin, der stammer fra byen Plymouth i Sydvestengland. Den har en intens duft af enebær samt en smag af urter og krydderier. Plymouth Gin er en vaske ægte gin klassiker, som kan spores tilbage fra starten af det 20. århundrede som den gin, der bruges som ingrediens i den velkendte Dry Martini cocktail.
Forslag:
– 5 cl Plymouth Gin
– 10 cl Schweppes Indian Tonic water
– en kvart citron
– ½ lime
– 2 skvat Angostura
– isterninger.
Fyld et longdrinkglas med isterninger. Pres citron- og limesaft i glasset.
Tilsæt 2 skvat Angostura, gin og til sidst tonicvand.
Rør rundt og server.