Lange Estate Vineyard Pinot Noir er konsekvent én af husets højest scorende vine, og det giver da også god mening, at netop denne vin får lidt ekstra kærlighed i mark og kælder, når nu druerne kommer udelukkende fra Langes store stolthed: de tre exceptionelle Estate-marker, Legacy, Mia og Redside, som ligger i den nordlige del af Dundee Hills. De ældste stokke nærmer sig de 35 år og til nørderne kan vi oplyse, at klonerne er Pommard og Wädenswil. Vinen ligger på fransk eg, både ny og neutral. Årgang 2018 var i øvrigt et fremragende år i Willamette Valley, hvor sol, regn og temperatur gik op i en højere enhed.
94 point | James Suckling
Denne er så attraktiv og frisk med mørke kirsebær, knuste blåbær, antydninger af violer, tørret granatæbleskind og knuste sten. Delikat og silkeblød på ganen med polerede, raffinerede tanniner og ren rød og blå frugtkarakter, krydret med nogle krydrede urter. Tekstureret og dvælende. Drik eller hold.
Farve: Rubinrød.
Duft: Proppet med blåbær og syrlige kirsebær, kakao og et strejf af viol.
Smagsnoter: Silkebløde tanniner – og mundfølelse i det hele taget. Stor, saftig frugt som omfavner en let fadkrydring. Virkelig flot glas, der godt kan tåle en halv time på karaffel!
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, fx til fjerkræ eller som et glas, der virkelig kan kaste lidt luksus over onsdagslasagnen.
Don og Wendy Lange grundlagde Lange Winery i 1987 i hjertet af Dundee Hills, Oregon. Det har altid været Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Gris, som var kernen hos Lange, og særligt indenfor Pinot Gris betragtes Lange som en pioner; de lavede nemlig USAs første fadgærede Pinot Gris – en vaskeægte ”benchmark bottling” i den amerikanske vinhistorie ifølge Wine Spectator. Siden da har man dog ikke hvilet på laurbærrene, men udviklet sig til et af Oregons fineste vinhuse.
Hos Lange Winery har man 3 ting i fokus: ”balance, structure and texture”. Disse tre kvaliteter har været idealet for vinene siden den første årgang i 1987 – og de 3 ord har Jesse Lang fået indprentet som mantra lige siden han var helt lille og tjente sine lommepenge ved at rive ukrudt op i markerne. Jesse er i dag head winemaker, men farmand har stadig en hånd på roret og duoen Jesse og Don har sammen ført Lange Winery ind i en gylden alder, hvor vinene ikke bare er bedre end nogensinde, men også mere bæredygtige. De mere end 60 acres med vinstokke tæller tre ”estate vineyards”, der har den højeste certificering indenfor bæredygtigt vinbrug i USA (Low Input Viticulture and Enology), Salmon Safe-certificeringen – og så tapper Lange i flasker af ECO Series-glas.
Hvad er det med den flue?
Udover vin har Don Lange en anden passion: naturen og fluefiskeri. Den tid, han ikke tilbringer i vinmarken, kan man finde ham i Oregons canyons eller de brusende floder med en fiskestang i hånden. Derfor er fluen valgt som motivet på etiketterne; en lille hommage til den utrolige natur som inspirerer arbejdet i marken.