Lækker aroma af tørrede urter, paprika, sorte oliven og mørke bær. Noter af mørk chokolade, soja, julens kager og sødmefulde frugter på tungen i en vin med en tæt struktur og faste tanniner.
Denne vin er lavet af druer dyrket på Barton Vineyard i Huangarua Road i Martinborough. Vinstokkene blev plantet i 1990’erne. Stedet er fyldt med dybt alluvialt grus, og her er plantet flere kloner af Pinot Noir, som producerer klassisk New Zealand Pinot Noir.
De håndhøstede druer blev gæret i åbne tanke på egen vildgær og 21% hele klaser. Punchdowns en gang dagligt med en samlet tid på 25 dage. Efter presning blev vinen modnet på 43% nye franske egetræsbarriques i 20 måneder. Den blev aftappet uden klaring eller filtrering, hvilket fremmer en blød mundfølelse.
Om Escarpment
Escarpment Winery har fokus på at producere vine med perfekt balance og udsøgt kompleksitet, der afspejler det unikke terroir, i denne særlige del af Aotearoa.
Historie
Escarpment defineres som ”en lang, stejl skråning, der typisk ligger for enden af et plateau”, og afspejler det unikke landskab i Martinborough, hvor vingården er beliggende. Med optimal eksponering til solens stråler i Wairarapa og gamle alluviale jordbunde, er dette et unikt terroir, med en helt særlig, naturlig balance, perfekt til dyrkning af Pinot Noir. Siden 1998 har Escarpment Winery produceret vine i Martinborough på Pinot Noir, Chardonnay, Pinot Blanc og Pinot Gris. Skabt af samarbejde mellem vinmageren Tim Bourne og vindyrkeren Rowan Hoskins, der begge har fokus på terroir og naturen i deres arbejde. Deres fokus er terroir, herunder Martinboroughs vinmarker, der dækket af alluvial grus, som er med til at skabe vine med flot struktur, kompleksitet og frugtudtryk.
Newzealænderne har stor respekt for landet og dets historie. Fra vingården er der udsigt til Aorangi Ranges, tre bakker, der blev gjort berømte af Kupe, en stor polynesisk rejsende, der opdagede New Zealand ifølge maorilegender. Kupe forlod sine tre kanoer, Nga Waka, på toppen af bakkerne, hvilket gav anledning til distriktets nu velkendte vartegn, “Nga Waka-o-Kupe” eller tre fladtoppede bakker på toppen af området, som ligner opadvendte kanoer.
Te Muna Road, Martinborough, betyder ‘hemmeligt’ eller ‘særligt sted’ på Māori, hvilket afspejler det særlige terroir, som Escarpment besidder. Meget lig de store vine i Bourgogne, opkalder Escarpment deres bedste Pinot Noir-vine efter vinmarkerne, hvorfra druerne blev dyrket. Single Vineyard Kupe, Pahi, Te Rehua og Kiwa demonstrerer domænets filosofi med karakteristisk elegance og kompleksitet.