Herlige, frugtige noter med citrus- og grapefrugt, urter og hyldeblomst i aromaen. Behagelig og med en virkelig flot friskhed.
Øjeblikket for Sauvignon Blanc og Sèmillon-høsten blev valgt ved at søge balancen mellem sukkerkoncentration og et maksimalt udtryk for druernes aromaer. Drueklaserne blev høstet manuelt, blev straks overført til kælderen og afkølet ved at passere gennem en nedkølet transportør, som ved at sænke temperaturen før presning bevarede druernes karakteristiske aromaer. Efter blød presning blev mosten opbevaret i nogle timer ved en temperatur på 10 °C for at tillade naturlig klaring og siden overført til rustfri ståltanke, hvor alkoholisk gæring fandt sted ved en temperatur på ikke over 16 °C. Herefter blev vinen holdt ved en temperatur på omkring 10 °C for at forhindre malolaktisk gæring i at finde sted og for at holde de organoleptiske egenskaber uændrede. De to druesorter blev derefter kombineret, så den ene kunne “fuldføre” den anden. Frisk, let og aromatisk Sauvignon Blanc og blød og tropisk Sèmillon.
Castello della Sala er Antinori-familiens umbriske ejendom. Den ligger smukt et par kilometer fra Orvieto og dækker omkring 500 hektar. Conte della Vipera er en international blanding af Sauvignon Blanc og Semillon, der kommer fra vinmarker beliggende på bakker op til 350 meter over havets overflade. Lagret i stål er det en vin, der kan give stor tilfredsstillelse på trods af sin enkelhed.
93 POINT
Luca Maroni
90 POINT
Robert Parker
Conte della Vipera is a blend of Sauvignon Blanc and Sémillon, and what I like most about this vintage is that you can make out the distinct characteristics of each. The Sauvignon Blanc chimes in loudest with floral fragrances and jasmine, and the Sémillon pops in with honey and dry grass or hay. This cool vintage sports a dot of green lime or tropical fruit as well.
90 POINT
Wine Spectator
A sleek, zesty, mouthwatering white, light- to medium-bodied and aromatic, with hints of chive blossom, ripe apricot, flint and lemon peel. Offers a minerally, lip-smacking finish. Sauvignon Blanc and Sémillon.
Om Antinori
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini – en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.
Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie. Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner. I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie.
Antinori har altså allerede mange flere kapitler i sin historie end langt de fleste vinhuse. Men det sidste kapitel er stadig langtfra skrevet. Det bliver man forvisset om, når man kører op foran det fornemme vineri. Her er alt gennemført smagfuldt, lige fra de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia til lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vinmarkerne. Selvom de gamle rødder spiller en stor rolle i familiens daglige arbejde og i visionerne for huset og hver enkelt vin, har det aldrig sat en stopper for Antinoris altid nyskabende ånd, som eksemplet med Tignanello viser. Man researcher i nye lokale og internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, marker i varierende højder, gæringsmetoder, forskellige fade til fadlagring osv. I dag er Albiera Antinori direktør for Marchesi Antinori med støtte fra søstrene Allegra og Alessia. Deres far, Marchese Piero Antinori, er Ærespræsident for familievirksomheden.