Clase Azul er en familieejet tequila-producent, som fremstiller premiumtequila i den lille landsby Santa Maria Canchesda i Los Altos, højlandet i Jalisco, Mexico.
Den eksklusive håndværkstequila laves på blå agave, som vokser i højlandet i ni til tolv år, før den høstes manuelt. Agaven bages derefter hel i traditionelle teglovne i 72-80 timer. Den bagte agave knuses, hvorefter den gæres med naturlig gær. Efter gæringen destilleres tequilaen to gange i kobberkedler.
Clase Azul Añejo lagres i 25 måneder på bourbonfade, der tidligere er blevet brugt til Reposado. Añejo er en ravfarvet tequila med en meget kompleks fylde. Duften byder på krydderier som kanel, kardemomme og vanilje. Smagen er elegant med noter af kandiserede æbler og mandler, der afsluttes med karamel.
Respekten for og samarbejdet med det oprindelige Mazahua-folk samt deres ældgamle traditioner inden for keramik og maleteknik har givet Clase Azul sine unikke flasker. Hver flaske tager 11 dage at fremstille, og fordi de formes og males i hånden, er hver flaske helt unik.
Clase Azul Reposado lagres i 8 måneder på bourbonfade. Clase Azul Añejo anvender derefter disse fade til yderligere 25 måneders lagring. Clase Azul Ultra lagres i hele fem år på sherryfade, hvilket giver den sin dybt rødbrune farve og silkebløde karakter.