Blandy’s Harvest Malmsey 2014 er en mørk, sød og intens madeira lavet på 100% malmsey fra én enkelt årgang. Druerne kommer fra Blandy’s egne marker i São Jorge på øens nordkyst, hvor temperaturen er lidt lavere og havbrisen blæser gennem markerne. Vinen indeholder 111 gram sukker per liter, hvilket gør den et godt match til desserter med chokolade eller nødder – men den har også tilpas syre til ikke at føles oversød.
Farve: Dyb ravfarvet.
Duft: Lækker duft af kandiseret frugt, sort te, gammel brandy og vaniljestang.
Smagsnoter: Fyldig og sødmefuld. Noter af honning, egetræ og lys chokolade.
Serveringsforslag: Perfekt vin til alle slags nødder og tørret frugt eller mørk chokolade. Nyd den let afkølet.
Uanset om du er efter en god, men prisvenlig flaske eller en fancy frasquira fra dit fødeår, så er Blandy’s det absolut bedste bud. Det er, ganske enkelt, øens top-producent!