Bat Gara Somos UNO Hondarrabi Zuri/Riesling 2021 75 cl.

Arabako Txakolina – Spain

Uno er en hvidvin lavet på 95% Hondarrabi Zuri og 5% Riesling fra vinmarker i Ayala-dalen nær Lezama, i en højde på 340-400 m.o.h. Undergrunden består af ler, kalkholdig ler og smuldrende sandsten. Vinmarkerne dyrkes efter ”integreret landbrug” princippet, med minimalt indgreb. Druerne høstes manuelt ultimo oktober, ved optimal balance mellem sukker og syre. De transporteres i små kasser à 15 kg. for at undgå masning og oxidering.

Det er “typiciteten” og elegancen, som prioriteres under vinificeringen, og man bruger derfor en skånsom presning, en spontan gæring med druernes egne gærceller i ståltanke og et efterfølgende ophold “sur lie” i 6 måneder, ligeledes på ståltanke. Blandingen af vinene fra de to druesorter foretages umiddelbart inden aftapning.

Uno har en blank, strågul farve. Duften byder på tørre, let bitre toner af friskplukkede nødder (valnødder, hasselnødder, mandler), grønne æbler og passionsfrugt samt eksotiske nuancer af syltede citrusfrugter (pomerans), tropisk træ, flor (sherry) og hø. Smagen er ligeledes meget kompleks. Både de eksotiske og de friske toner følger med, men vinen besidder også en god sprødhed og et godt bid samt en lækker finish med røgede, mineralske og en smule saltede toner. En meget karakterfuld vin. Prøv den til grillet fisk, til skaldyr og til østers ”nature” samt smagfulde rødskimmeloste.

Bodega BAT GARA ligger ca. 25 km. syd for Bilbao, nær landsbyen Lezama mellem Sierra Salvada-bjergene og naturparken Gorbea, – midt i DO Arabako Txakolina (Txakoli de Álava). Vinhuset blev grundlagt af restauratør og vindyrker Jose Cruz Guinea og landmand og vindyrker Txema Gotxi, som dermed forenede deres kræfter og fælles passion for de pragtfulde vine fra Arabako Txakolina og den lokale druesort, Hondarrabi Zuri.

I dag består ejendommen af to enkeltmarker, som er fordelt på mindre parceller: Urtaran på 4 ha. og Arrugalde på 2 ha. Markerne er beplantet med sorterne Hondarrabi Zuri og varianten Hondarrabi Zuri Zerratia, men man dyrker også en smule Riesling, som ligeledes giver fremragende resultater i distriktet. Til vinstokkene har man valgt en enkelt-Guyot opbinding, som giver god sol-eksponering men også luft omkring druerne, hvilket bl.a. giver god afkøling. Undergrunden er hovedsagelig lerholdig og giver druerne et naturligt syreindhold, der giver friske og sprøde vine med god drue-”typicitet”.

Udbyttet overstiger aldrig ca. 42 hl./ha. Det er ”typiciteten” og elegancen, som prioriteres under vinificering, og man foretager derfor en skånsom presning samt en spontan gæring med druernes egne gærceller efterfulgt af et ophold ”sur lie” i min. 5 måneder. Vinene fra Bodega BAT GARA regnes blandt eliten i Arabako Txakolina

Vis mere

Original price was: 185,00 DKK.Current price is: 139,00 DKK.

æble

æble

nød

nød

træ

træ

passionsfrugt

passionsfrugt

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Volume

Procent

Land

Drue

,

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Årgang