“Plantation Rum – Experience Box 6×10 cl. 41,12%” er blevet tilføjet til din kurv. Se kurv
Amarone Classico Quintarelli Giuseppe DOCG 2015 75 cl.
Giuseppe Quintarelli – Valpolicella – Italy
Quintarelli producerer Amarone i de bedste årgange, hvor kun de allerbedste klaser bliver brugt. Vinen er lavet på ca. 60% Corvina/Corvinone, ca. 25% Molinara og Rondinella samt andre druesorter. Tørringen foregår naturligt i små trækasser og på måtter og varer normalt til slutningen af januar. Derefter gennemgår druerne en kølig maceration i 20 dage og bliver skånsomt presset. Mosten opvarmes en smule, hvorefter druernes egne gærceller sætter en alkoholisk gæring i gang (45 dage). Derefter bliver vinen overført til både små (barriques) og store (10.000 l.) træfade af slavonsk æg, hvor den modner i min. 7 år og fortsætter med at gære ganske langsomt, så den til sidst opnår en god tørhed inden aftapningen.
Amarone Agricola Quintarelli er en fantastisk harmonisk Amarone med masser af koncentration og kompleksitet men også med finesse og sarte nuancer. Den starter en smule lukket i glasset men udvikler hurtigt nuancer af blomme, mørke kirsebær, appelsinskal og en smule cedertræ. Smagen er struktureret og sprød, med velour og kødfuldhed. Til sidst efterlader den toner af syltede mørke bær, krydderier og en smule vanilje. En af verdens bedste Amarone fra en af verdens bedste producenter.
Quintarelli er nok det tætteste, man kan komme på en ”Romanée-Conti” i Valpolicella, da familien i mange år og i flere generationer har produceret de måske mest prestigiøse og legendariske vine i Valpolicella. Firmaet var frem til 2012 ledet af lige så legendariske Giuseppe Quintarelli, som fik meget stor betydning for såvel familiefirmaet som for vinproduktionen i Veneto som helhed.
Giuseppe Quintarelli tøvede ikke med at gøre brug af nye vinificeringsteknikker samtidig med, at han udviste stor respekt for traditionerne i området. Da han i 2012 døde, 84 år gammel, var mange spændte på, hvad der ville ske med det berømte vinhus. Men både hans kone Franca, deres døtre Fiorenza og Silvia samt børnebørnene Marco, Francesco og Lorenzo har siden taget udfordringen op, og det ser ud til, at de i årenes løb nåede at lære en del af mesteren! Ikke kun familiefirmaet har nydt godt af Giuseppe Quintarellis kunnen i årenes løb, i det han var kendt for, med kyndig vejledning og praktisk hjælp, at hjælpe unge vinbønder i distriktet med at komme i gang. Han var bl.a. også derfor meget respekteret af alle i området.
Vingården ligger i San Peretto i kommunen Negrar, og hos Quintarelli er håndværk fortsat nøglen til kvalitet. Vinmarkerne (12 ha.) producerer et begrænset udbytte af meget koncentrerede druer. Høsten foregår manuelt med en kraftig selektering både under plukning og ved ankomst til kælderen.
Vinene fra Quintarelli er ”klassiske i den mest klassiske forstand”, og de befinder sig fortsat øverst på podiet i Valpolicella!